|
ROM
Rom har altid været kendt for at være seværdighedernes by. Byen har i flere århundrede været førende indenfor enestående arkitektur og fantastiske bygnings konstruktioner. Den besidder en af verdens mest betydningsfyldte historier, idet Romerriget igennem, tæt på to årtusinder, har været verdens navle. Idag er Rom stadig en verdens mest interessante og spændene hovedstæder. Spørger man Romerne, er den stadig verdens navle.
En gåtur igennem Roms små gader og stræder byder på et hav af oplevelser, som pirrer alle sanser. Du mister pusten når du kører ned Via Della Concilliazione og ser Sankt Peters kirken tårne op foran dig. Og du vil blive forundret over menneskets muligheder, når du går rundt i det årtusinde gamle Colloseum. Når du er færdig med at se på seværdigheder, og din mave begynder at knurre, kan du tage en tur igennem de små gader og opfanger alle duftene fra diverse restauranter, der med garanti vil få din mund til at løbe i vand. Italien er kendt for deres enestående køkken, og det bliver ikke nogen skuffelse.
Du kan nemt gå Rom tynd fra morgen til aften, men husk at sætte dig ind på en lille fortovs café og se hvordan en Caffe espresso kan blive til en oplevelse. Rom blomstrer af liv, farver, lyde og dufte, som i en forenet sammenhæng udgør byens liv.
Rom besidder en masse fantastiske ting, og som prikken over i’et har den også vejrguderne på sin side. Dejligt vejr, lyden af utallige Vespa’ers brummen, byens mystik, de glade Romere, og du har opskriften på Roms liv, og en fantastisk by ferie.
Med Rom får du også verdensklasses shopping. Som enhver anden storby, har Rom et centrum fyldt med forretninger til enhver smag. Dybden på din lomme har ikke den store betydning, da du altid har muligheden for at sætte dig hen på den romantiske spanske trappe, med en italiensk is der kilder dine smagsløg.
I en dannelsesforståelse er Rom et must. For at forstå den Europæiske kultur og historie, bør enhver videnshungrende student have været forbi Rom.
Rom er en fantastisk oplevelse, som du vil vende tilbage til, igen og igen.
|