Færdelsregler på pisten

Der er, af Det Internationale Skiforbund (FIS), blevet udarbejdet et sæt regler som er blevet juridisk godkendt.

Reglerne er udarbejdet med hensigt på at øge sikkerheden på pisten samt folks opmærksomhed på egen
kørsel såvel som andres.

Reglerne kan nedenfor læses på dansk. Neders på siden finder I en pdf fil som kan printes og udleveres
forinden jeres skitur. Derved sikre I at gøre deltagerne opmærksomme på reglerne.

1. Hensyn til andre. En skiløber eller snowboarder skal respektere andre og ikke udsætte dem for fare.

2. Kontrol af fart og adfærd. En skiløber eller snowboarder skal altid være i kontrol. Fart og adfærd skal tilpasses færdighedsniveau, terræn, vejrlig, sigtbarhed og tæthed af trafik på pisten.

3. Valg af spor. En bagfra kommende skiløber eller snowboarder skal vælge sit spor, så han ikke er til fare for de forankørende.

4. Overhaling. En skiløber eller snowboarder kan overhale ovenom, nedenom, til højre og til venstre forudsat, at den langsomme får plads til alle sving og bevægelser, kontrollerede som ukontrollerede.

5. Start Inden løbet startes, genoptages efter standsning eller klatring op ad pisten, skal en skiløber eller snowboarder orientere sig opad og nedad for ikke at bringe sig selv eller andre i fare.

6. Standsning på pisten. En skiløber eller snowboarder må aldrig standse på pistens snævre eller uoverskuelige partier med mindre det er strengt nødvendigt. Ved fald på snævre og uoverskuelige partier skal løberen fjerne sig fra området hurtigst muligt.

7. Til fods på pisten. Hvis det er nødvendigt for en skiløber eller snowboarder at gå eller klatre opad eller nedad på pisten, skal dette foregå i pistens kant.

8. Skiltning. En skiløber eller snowboarder skal respektere skiltningen i terrænet, påbud og advarsler.

9. Hjælp ved ulykker. Enhver skiløber eller snowboarder er forpligtiget til at yde hjælp ved ulykker.

10. Identifikation. Ved uheld skal enhver skiløber eller snowboarder og ethvert vidne udveksle navne og adresser også selvom de ikke er involverede i uheldet.
 

Sæson Veloverstået!

Så er året skirejser ved at være afviklet.
Vores sidste grupper .... (læs mere her)